Gift med M.,  Konen,  Moderen,  Mor til L.,  Nybyggeri

Vores nybyggeri (part 1)

Et par opmærksomme læsere har bidt mærke i, at M. og jeg er i gang med at bygge nyt hus.
Der er blevet spurgt til, om jeg vil dele lidt omkring processen og projektet, hvilket jeg er meget beæret over – og selvfølgelig vil jeg det.
 
Here we go:  
Vi startede med at lede efter vores nye drømmehus,  da vi i efteråret 2019 satte vores rækkehus til salg. Vi var overbeviste om at vi skulle købe en gammel murstensvilla og sætte den i stand.
Da vi på kun en lille måned havde set intet mindre end 18 huse, var vores overbevisning dog knap så stærk.
Vi ville gerne bo i Odense S/SØ og her skal man altså være villig til at betale en pæn pris for et hus på over 140 kvm. Mange af husene var langt fra istandsatte og de havde mange ting, der skulle fikses.
Vi kunne slet ikke få det til at hænge sammen, hvis vi skulle købe et hus til 2,5 mio. eller derover og så derefter hen og sætte det i stand.. For ja, min mand er ambulanceredder og jeg er sygeplejerske, så i kan nok hurtigt tænke jer til, at der var grænser for, hvor dyrt vi kunne sætte os.
 
Vi endte derfor med at udvide vores søgning.
Vi var enige om, at vi egentlig godt kunne tænke os, at få noget, der var bygget efter vores hoveder og noget, hvor vi ikke skulle lave for meget de næste mange år. 
Vi (mest min mand) har haft renoveret det rækkehus, som vi har boet i siden 2017 og vi ved om nogen, hvor stort et arbejde det er, både mentalt og fysisk.
Derfor, og i lyset af at vi også havde fået en lille datter, nåede vi simpelthen frem til den konklusion, at tiden skal bruges med hende og ikke på at istandsætte hus.
Mht. beliggenhed, så blev vi enige om, at vi kunne prøve at se andre veje end Odense S/SØ.
Min mand arbejder i Svendborg og jeg på OUH i Odense, hvorfor vores krav til beliggenhed egentlig blot var, at der skulle være kort til motorvej. Vi endte derfor med at gå på “kompromis” med beliggenheden og tog springet og søgte efter grunde udenfor Odense.
 
Da vi fandt den dejligste grund i Årslev, tæt på motorvejen, med togbane til OUH, samt cykelsti til det nye OUH (som gerne skulle stå færdigt i 2022), så var vi ikke længere i tvivl.
Vi købte grunden og gik med nybyggeri.
 
Vi havde forskellige byggefirmaer oppe at vende, men efter møder, tilbud og mange overvejelser faldt valget på Eurodan.

Processen gik igang:
Jeg tror de fleste kender spillet Sims og jeg kan godt afsløre, at det er lidt ligesom at spille det spil, når man skal i gang med at “opbygge” sit hus, vælge inventar og diverse ting. Det er dog ikke nær så let at vælge inventar og udseende til ens kommende hus, som jeg havde troet.
(I know, det er first world problems, men så ved i det, til jer der selv skal i gang med processen)
Jeg tror ikke at jeg lyver, når jeg siger at vi nok har skiftet mening omkring valget af fliser og trægulv 4-5 gange…

Vores valg at flise til køkken alrum + bryggers, bad og gang. Trægulvet kommer i stuen + værelserne
Her ses flisen som kommer til at være i brusekabinerne

Som sagt har vi renoveret hus før, men at få bygget et splinter nyt, det er en helt anden sag. Heldigvis fik vi god rådgivning og vejledning af bl.a. Eurodan, men også familie og venner, som selv har lavet nybyggeri.
Et godt tip: Lyt til alle råd og erfaringer!
Hos Eurodan (og andre byggefirmaer) bliver man, under beslutningsprocessen, taget med rundt i deres “show room”, hvor man så bliver stop fodret med informationer, valgmuligheder og udstillingsmodeller af alt hvad et hus indeholder. Bevares det er sjovt, men sørme også svært at skulle tage stilling til, hvordan ens hus i fremtiden skal se ud.
 
Da vi så endelig havde valgt og underskrevet alle papirer, så gik der en rum tid, hvor vi ventede på byggetilladelse og andre formaliteter, der skulle godkendes.
I starten af januar tog vi så første spadestik og herefter skal jeg ellers love jer for, at byggeriet har taget fart.
Vi er nu i gang med at få bygget et 152kvm vinkelhus med integreret garage i Årslev og forhåbentlig overtager vi det i starten af Juni.

Billederne er fra d. 22 Januar, hvor der allerede er støbt fundament og lagt rør til gulvvarme

4 februar - hvor væggene så småt opsættes




21 Februar - lavet skelet til tag og påbegyndt pålægning af tagsten

4 Marts - isat døre og vinduer + tag er færdigt

22 Marts -hele facaden færdig og igang med det indvendige arbejde

Nu sidder du måske og tænker “jamen hvordan ser det så ud indvendigt?”
Hang on – jeg vender stærkt tilbage med “Vores nybyggeri (part 2)”
Her vil jeg også fortæller lidt om vores valg af byggesagkyndig,
uddybe valg af inventar og selvfølgelig løfte sløret for husets indvendige look.
 
Af hjertet tak fordi du læser med.
– WakeUpNurse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *