Frivillig,  Gift med M.,  Mor til L.,  Opvågningssygeplejerske

COVID-19s betydning for mig og min familie

Coronavirus/COVID-19/SARS-CoV-2…..
(U)kært barn har mange navne.
Uanset navn, så her virussen uden tvivl en betydning for hver og én af os.
 
Hjemme hos os har virussen stor betydning for både min mand og jeg, da vi begge arbejder i sundhedsvæsenet.
Idet jeg arbejder på opvågningen er det svært at sige, hvornår og om jeg overhovedet kommer til at have med COVID-19 smittede patienter at gøre. Det forholder sig nemlig sådan, at alle behandlingskrævende patienter med mistanke om eller bekræftet COVID-19 skal indlægges på enten infektionsmedicinsk- eller pædiatrisk afdeling.
Derfor er der heldigvis meget lille risiko for at COVID-19 kommer til at berøre opvågningsafsnittet. Hvis det gør, så bliver det i form af aflyste operationer pga. operationspersonale, anæstesien og/eller patienter der enten er i karantæne eller smittet med virussen.
Regeringen har præsenteret at intensivafdelinger i alle regioner skal opjusteres. Der skal skabes flere sengepladser på intensiv afsnittene, hvilket i sidste ende vil kunne betyde at f.eks. min arbejdsplads vil kunne blive inddraget til at skabe intensivpladser. Det forholder sig nemlig således at central opvågningen ligger mellem de 3 intensiv afsnit der er på OUH.
På opvågningen kan stuerne, og dermed patienterne, skærmes godt af og det vil derfor være en oplagt mulighed for at skabe mere intensiv kapacitet. Om dette bliver aktuelt er jo kun noget vi kan gisne om, men jeg ser det bestemt ikke som et urealistisk scenarie.
For min mands vedkommende, så vil han med stor sandsynlighed møde virussen i hans daglige arbejde i ambulancen, hvis/når en behandlingskrævende patient skal transporteres til infektionsmedicin, pædiatrisk eller i værste fald intensiv.
For os er det vores job og vi gør det gerne.
Vi skal passe på hinanden, og i denne situation, især de ældre og kronisk syge.

Gør som min datter – hold afstand og undgå coronasmitte 😉

Som hos så mange andre har virussen også stor betydning for vores privatliv.
Vores datter, som til dagligt går i vuggestue, bør ud fra regeringens tiltag holdes hjemme de næste 14 dage, hvilket vi har tænkt os at gøre.
Heldigvis er det ikke et problem mht. vores vagter og vi kommer ikke til at få behov for megen hjælp, for at få det til at fungere herhjemme.
Men man skal ikke sidde længe på de sociale medier, for at opfange at mange andre er langt mere presset og udfordret efter regeringens tiltag blev præsenteret.
Jeg ønsker alt det bedste til jer og håber at der snart bliver etableret nødpasning rundt om i kommunerne. 

Herhjemme har vi dags dato valgt at kurs og rente sikre vores lån og dermed vores fremtid i vores nye hus.
Som nogen måske ved, eller har læst i et tidligere indlæg, så er vi i gang med at bygge nyt og har derfor skulle vælge lån, rente samt hvorvidt vi ville kurssikre eller ej.
Min mand og jeg er af den overbevisning, at som det ser ud på nuværende tidspunkt, så kan alt ske med markedet. Vi tør derfor ikke at satse og har derfor valgt den “sikre” løsning, således at vi kender vores faste udgifter langt frem i tiden.
 
 
Efter som at lande lukker ned på stribe, Donald Trump har indført indrejseforbud for europæiske lande og udenrigsministeriet fraråder at rejse til flere og flere lande, så er jeg begyndt at tvivle på, om jeg kommer til Zimbabwe i april.
Jeg tror simpelthen ikke at jeg  får lov til at rejse ind i Afrika og/eller ud af Danmark.
Og skal jeg være helt ærlig, så har jeg på nuværende tidspunkt heller ikke den store lyst til at rejse ud. Èn ting er regeringen og myndighedernes beslutninger og tiltag, en anden er alle de overvejelser jeg selv skal tage stilling til, da det også kan have stor betydning for mig at rejse ud i verden under en pandemi.
Jeg håber inderligt at jeg kommer af sted, men det skal, og bliver, ikke på bekostning af min egen og andres sundhed. Hvis jeg skulle komme af sted, så kan jeg risikere at komme i karantæne og blive “fanget” i udlandet, hvis de ikke vil lade mig rejse pga. potentiel smittefare.
Desuden kan det at rejse ud, som situationen ser ud nu, både få konsekvenser for mit arbejde og mit privatliv.
Hvis jeg ikke kommer af sted, så er det som sådan heller ikke jordens undergang.
Jeg kan altid rejse til Zimbabwe på et andet tidspunkt og arbejde som frivillig.
Det jeg vil ærgre mig mest over er, hvis jeg ikke kan få lov til at udskyde min ferie til en anden periode og derved er tvunget til at holde ferien i de 3 uger, hvilket vil betyde at den blot bliver “spildt”.
Det kan også ende med at der er mindst ligeså meget brug for mig herhjemme på sygehuset, som i Zimbabwe.
Jeg kan dog på nuværende tidspunkt ikke gøre det store, men blot vente og se, hvad de næste par uger bringer.
Jeg lover at holde jer opdateret og vil i mellemtiden opfodre alle til at passe på sig selv, og ekstra godt på hinanden (fra afstand).
 
Af hjertet tak
– WakeUpNurse
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *