Frivillig,  Gift med M.,  Mor til L.

At rejse “væk” fra min datter..

“Hvordan kan du rejse væk fra din datter, når hun “kun” er knap 1,5 år gammel?”

Dette spørgsmål er jeg blevet stillet utrolig mange gange de sidste par uger.
Svaret er ikke helt ligetil, så derfor kommer her et indlæg, hvor jeg vil forsøge at komme med mine svar på, hvordan og hvorfor jeg kan og vil rejse “væk” fra min datter.

For det første vil jeg gerne lige understrege, at jeg altså KUN skal være væk i 3 uger.
Jeg har snakket meget med min mand, Morten, om det at rejse ud som frivillig og, som nævnt her, at forfølge min drøm. Vi er begge helt enige om, at 3 uger er en overkommelig tid at være adskilte, både for min mand, datter og jeg selv.
3 uger bliver selvfølgelig lang tid at skulle undvære både min datter og mand, og jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at savnet bliver kæmpe stort i de uger. Den samme følelse deler min mand (siger han i hvert fald) og mht. min datter, så ved vi af gode grunde endnu ikke, hvordan hun kommer til at tage det.

Men når det så er sagt, så bliver det 3 uger, hvor min mand og datter får rig mulighed for bare at være de 2, hygge sig og rigtig have far/datter tid, hvilket M. glæder sig meget til.
M. har taget ferie ca. 1,5 uge af den tid, hvor jeg er afsted og har derfor masser af tid til at hente, bringe, lege og være der for L.
Desuden arbejder M. som ambulancebehandler, hvor et vagtrul består af 2 x 12 timers vagter og så 4 dages fri imellem hvert rul. Så det hjælper selvfølgelig også rigtig meget.

Jeg var aldrig taget afsted, hvis det ikke var fordi, at det er en fælles beslutning herhjemme, og jeg er taknemmelig for, at M. bakker mig 100 % op.
Jeg har, som nævnt i tidligere indlæg, altid haft drømmen om at rejse ud som frivillig sygeplejerske og at kunne gøre det, selvom jeg er blevet mor, sætter jeg virkelig pris på.
Herhjemme er M. og jeg af den overbevisning at man skal udleve sine drømme og ikke må opgive dem, bare fordi man er blevet forældre. Jeg håber at min eventyrslyst i fremtiden smitter af på min datter, eller i hvert fald vil inspirere hende og vise hende, at vi i vores familie gør, hvad vi kan kan for at udleve og opfylde vores egne og hinandens drømme.


“Du er ikke helt normal sådan at tage væk fra din lille datter”

Ovenstående sætning har jeg hørt flere gange, end jeg kan tælle på én hånd.
Og nej, det er nok ikke helt normalt at tage ud og arbejde som frivillig med en datter på knap 1,5 år.
Men igen, hvorfor begrænse mig selv?
Jeg vil vædde min gamle hat på, at L. ikke kommer til at reagere voldsomt på, at jeg er ude og rejse.
Jeg vil gerne pointere, at hun er enormt glad for sin far. Hvis jeg f.eks. har været på weekendtur eller lign., så har hun stort set ikke engang bemærket, at jeg har været væk.
Jeg er også overbevist om, at det handler om, hvad man gør det til.
Hvis L. blot lærer og vokser op med, at det et helt okay, at mor eller far engang imellem rejser ud i verden for at forfølge drømme, få nye indtryk og anderledes oplevelser, så bliver det også normalt for hende, er vores vurdering.
Selvfølgelig har vi også planer om, at hun skal med ud at rejse og opleve en masse ting sammen med os.
Bl.a. har jeg en drøm om at rejse til Grønland og arbejde i et halvt år, hvor M. og L. skal med og dele oplevelsen med mig.
Men den drøm må vi udleve på et senere tidspunkt…

Så igen, det er altså blot 3 uger jeg er væk, og man kan til hver en tid gribe knoglen og ringe hjem.
Desuden er vi jo så privilegerede nu til dags, at jeg dagligt kan få opdates, billeder og videoer fra livet herhjemme i DK, mens jeg er i Zimbabwe.
Så alt i alt tænker jeg, at vi alle 3 nok skal komme igennem de 3 uger, hvor jeg rejser ud som frivillig. Det bliver en oplevelse for os alle.

Af hjertet tak fordi du læste med.
– WakeUpNurse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *